1 stk. NOS Triotron 6BQ7A = 6BZ7 = 6BS8 = ECC180. På HMAK's (Hærens Materiel Kommando) label står 6BQ7, men rørene er 6BQ7A varianten med ca. 10% højere forstærkning end det oprindelige 6BQ7. Pin-out = 6DJ8/ECC88 så tube-roller folket er inviteret. Samme heater-cathode spec's som omtalte 6DJ8 så bl.a. derfor særdeles velegnet til katodefølger. Triotron er et markedsføringsnavn for Schrack rørfabrikken i Wien, der enten var en del af Philips-gruppen eller i det mindste var tæt tilknyttet. Navnet fremgår af Philips rør databøger tilbage fra 1934. Det kan dog ikke udelukkes, at Triotron senere også var en re-brander, hvorfor rørene her sikkert er lavet i USA, antagelig af RCA. Typenummeret bag på røret, ser præcis ud på samme måde, som det design RCA anvender til samme rør. Kun 1 rør er udpakket for at kunne afgøre fabrikat. De resterende rør vil ikke blive udpakket, da det delvis vil ødelægge forpakningen. Rørene leveres derfor utestede (undtaget det ene på billedet).